Premier League

Guardiola storroser Arteta: Jeg lærte mere af ham, end han gjorde af mig

Pep Guardiola uddeler store roser til Mikel Arteta og Arsenal, forud for Manchester Citys sidste kamp inden VM-pausen.

Pep Guardiola uddeler store roser til Mikel Arteta
Foto: Shaun Botterill/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal nyder i den grad stor succes i denne sæson, hvor man efter 13 runder topper Premier League foran Manchester City på andenpladsen.

Det møder da også stor respekt hos netop de forsvarende engelske mestre, hvor Pep Guardiola tidligere har haft Arsenal-manager Mikel Arteta i sit trænerteam som assistent.

Spørger man Guardiola selv, som af mange anses for at være verdens allerbedste manager, lærte han mere af Mikel Arteta, end den tidligere Manchester City-assistent gjorde af Pep selv. Det fortalte han på pressemødet forud for lørdagens kamp mod Brentford ifølge Manchester Evening News:

– Mikel (Arteta, red.) og jeg arbejdede sammen i tre år. Han blev undervist, siden han blev født. Måske lærte jeg mere af ham, end han gjorde af mig, da vi arbejdede sammen, indledte Pep Guardiola og fortsatte:

– Arsenal har arbejdsmoralen, talentet og støtten. I de svære øjeblikke i begyndelsen, havde Mikel ubetinget støtte i beslutningerne. Folk kan se, hvordan han arbejder hver dag, hans engagement. Han er tålmodig, lød det fra Manchester City-manageren, der sluttede af med at erklære titelkampen for mere åben end tidligere:

– Vi har indtil videre haft en utrolig sæson, men Arsenal har været bedre. Vi vil gerne være så tæt på dem som muligt, fordi sæsonen er så lang. Der vil ske mange ting, mange svære kampe. De er helt sikkert titelkandidater i forhold til tidligere sæsoner, men de er ikke de eneste, der i sidste sæson ikke var en udfordrer til at vinde Premier League, som i denne vil være det.

Arteta maner FC Barcelona-rygter til jorden: Glad hvor jeg er

Både Manchester City og Arsenal skal i aktion denne lørdag, hvor førstnævnte lægger ud klokken 13:30 i et opgør mod Thomas Franks Brentford, hvorefter Arsenal klokken 20:45 møder Wolverhampton på udebane.

Mens kampen mellem Manchester City og Brentford kan følges direkte på TV3+ og Viaplay, bliver opgøret mellem Wolverhampton og Arsenal vist på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P