3F Superligaen

AGF-angriber efter pokalexit: Hvis jeg scorede på alle chancer, havde jeg spillet i Premier League

Sigurd Haugen erkender, at han nok burde have scoret i torsdagens AGF-exit i Pokalen, men fortæller samtidig, at han ikke kan score på samtlige af de chancer, han kommer til i løbet af en kamp.

Sigurd Haugen havde spillet Premier League, hvis han scorede på alle sine chancer, udtaler han
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Torsdag aften blev den sidste ottendedelsfinale i denne sæsons udgave af pokalturneringen spillet i Aarhus, da AGF måtte lide et exit efter et nederlag på 0-2 til Superligaens tophold FC Nordsjælland.

Selvom AGF gik fra kampen uden scoringer, kunne det sagtens have set anderledes ud, da indskiftede Sigurd Haugen blandt andet kom til et par store muligheder, som han kunne have sparket ind. Dog fortæller han, at hvis han sparkede samtlige chancer i kassen, var nordmandens arbejdsgiver af en lidt anden kaliber end AGF. Det fortæller den norske angriber i et interview med Århus Stiftstidende:

– Hvis jeg scorede hver gang, jeg kom til den slags chancer, havde jeg spillet i Premier League og ikke i AGF. Men det er chancer, jeg kunne have scoret på, siger Sigurd Haugen, der samtidig erkender, at han burde have scoret minimum et mål i torsdagens pokalexit:

– Og vi har flere chancer, vi kunne have scoret på i hele kampen, men selvfølgelig skulle jeg have scoret mål i dag, siger Sigurd Haugen og sætter ord på skuffelsen i AGF efter nederlaget:

– Vi havde store ambitioner for pokalturneringen, så det var vældig hårdt at ryge ud.

Mens AGF altså er færdige i dette års pokalturnering, venter der nu FC Nordsjælland endnu en tur til Aarhus, da Aarhus Fremad umiddelbart efter kampen kom op af bowlen som nordsjællændernes modstandere i kvartfinalerne.

En lodtrækning, som du kan se resten af udfaldet af herunder:

Lodtrækning til Pokalen: Disse hold mødes i Pokalturneringens kvartfinaler

Nu venter der så blot de to hold en sidste kamp, inden Superligaen går på VM- og vinterpause.

Her tager AGF nemlig søndag imod F.C. København hjemme i Aarhus, mens FC Nordsjælland på Right to Dream Park tørner sammen med AaB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P