VM 2022

1 min læsningPep Guardiola opfodrer fans: Giv ham en varm velkomst

Pep Guardiola opfodrer Manchester Citys fans til at tage ordentligt imod Raheem Sterling, der onsdag aften vender tilbage til Etihad Stadium for første gang efter skiftet til Chelsea.

1 min læsning
Pep Guardiola opfodrer Citys fans til at tage godt imod Sterling
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Fire Premier League-titler, 339 kampe, 131 mål og 95 oplæg.

Det er nogle af Raheem Sterlings tal i Manchester City, hvortil han onsdag aften for første gang vender tilbage til efter sit sommerskifte til Chelsea.

Her tørner de to engelske storklubber nemlig sammen i 1/16-delsfinalerne i Liga Cuppen – også kendt som Carabao Cup – på Etihad Stadium, hvor Pep Guardiola har en klar opfordring til klubbens fans.

– Jeg håber virkelig, at de vil tage godt imod ham. Jeg har altid godt kunne lide, når klubber tager godt imod de spillere, der har været der i mange år og haft en nøglefigur på deres hold i alle disse år, indledte City-manageren på pressemødet forud for kampen og fortsatte:

– Man kan kun tage hatten af for, hvad han har gjort for den her klub. Mange tak, og jeg håber, at han er glad der.

I Chelsea har den engelske landsholdsspiller fået en noget blandet start, hvor han i 18 kampe har leveret fem mål og to oplæg – heraf tre scoringer i Premier League, hvor holdet i øjeblikket befinder sig på en utilfredsstillende syvendeplads, mens Manchester City har to point op til Arsenal på førstepladsen.

Premier League bekræfter: Tilbage til normalen næste sæson

Onsdag aften er alt fokus dog rettet på cup-braget mellem de to mandskaber, der begynder klokken 21:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer