VM 2026

Medie: Gareth Southgate dropper Chelsea-stjerne til VM

Medie erfarer, at Gareth Southgate har givet Reece James nedslående nyt omkring sin VM-udtagelse af det engelske landshold.

Reece James misser VM
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Reece James kan godt parkere drømmene om VM-slutrunde for England i denne omgang.

Det melder The Athletic onsdag.

Mediet oplyser nemlig, at Gareth Southgate tirsdag skulle have kontaktet Chelsea-stjernen telefonisk og meddelt, at han ikke tør tage en risiko ved at udtage den 22-årige back, der i øjeblikket kæmper for at komme tilbage fra en knæskade.

Dermed bliver det højest sandsynligt Trent Alexander-Arnold fra Liverpool og Kieran Trippier fra Newcastle, der kommer til at kæmpe om pladsen fra start på højrebacken til den kommende slutrunde.

Foruden Reece James må Gareth Southgate også se bort fra endnu en Chelsea-spiller, da Ben Chilwell for nyligt blev skadet og også misser slutrunden.

Noget, du kan læse mere om herunder.

Officielt: Chelsea-back misser VM

The Athletic melder i samme omgang, at Gareth Southgate kommer til at afsløre sine 26 udvalgte spillere torsdag aften.

England tager hul på slutrunden mandag den 21. november, hvor man møder Iran i Gruppe B, der også tæller nationerne USA og Wales.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P