VM 2022

1 min læsningOB-back satser på VM-udtagelse: Arbejder røven ud af bukserne

Til trods for, at Joel King ikke får fast spilletid i OB, øjner han en VM-udtagelse til det australske landshold.

1 min læsning
OB's Joel King drømmer om en plads i Australiens VM-trup, og han arbejder mildest talt hårdt for at opnå det.

Joel King har blot optrådt i seks Superliga-kampe for OB i denne sæson.

Alligevel satser den 22-årige forsvarsspiller på, at han er en del af Australiens VM-trup, når slutrunden sparkes igang senere i november.

Superliga-gulddreng udtaget til Ghanas VM-bruttotrup

For at nå målet har King for alvor skruet op for træningsindsatsen på fynsk græs. Det fortæller han til bold.dk.

– Hvis jeg havde spillet noget mere, havde jeg nok haft en større chance for at komme med til VM. Men dem på landsholdet har set meget til mig og ved, at jeg arbejder røven ud af bukserne for at holde mig i form, lyder det fra Joel King.

OB-forsvareren fik sin debut for det australske landshold tilbage i januar 2022, og siden er han nået op på fire kampe i landsholdstrøjen. En VM-slutrunde vil dog naturligvis indtage en helt særlig plads hos den unge australier.

– Det vil betyde alverden for mig. Man behøver ikke at tale for meget om, hvor stort VM er, fordi det ved alle. Hvis jeg får en mulighed for at være en del af VM-slutrunde, så vil det betyde alt for mig, fastslår Joel King.

Joel King kom til OB fra Sydney FC den 29. januar 2022, to dage efter sin landsholdsdebut.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer