Europæisk Fodbold

Sviatchenko: Derfor vores spillere er 100 millioner værd

Erik Sviatchenko mener , at FC Midtjyllands præstationer som klub i de europæiske turneringer er en væsentlig årsag til, at klubbens spillere kan sælges for 100 millioner kroner.

Erik Sviatchenko, FCM, FC Midtjylland.
Erik Sviatchenko, FC Midtjylland Europa League gruppe F- kampen mellem FC Midjylland og SK Sturm Graz. Herning torsdag den 3. november 2022. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

FC Midtjylland har torsdag aften spillet sig videre i Europa League, efter de sejrede med 2-0 hjemme over Sturm Graz.

Her stod Gustav Isaksen bag begge assists ved FCM’s mål, og det har nok ikke fået salgsprisen til at falde på den unge kantspiller.

Senest udtalte administrerende direktør i FCM, Claus Steinlein, at Gustav Isaksen forventes at blive klubbens største salg nogensinde – altså mere end de 135 millioner kroner, som man angiveligt tjente ved salget af Alexander Sørloth i sin tid.

Forud for kampen blev FCM-kaptajn Erik Sviatchenko spurgt ind til, om det at spille i de store europæiske turneringer er blevet hverdag i klubben.

I hans svar på spørgsmålet kommer han blandt andet ind på, at det at spille i de europæiske turneringer er en af årsagerne til, at en spiller som Gustav Isaksen forventes at kunne sælges til mere end 100 millioner kroner.

– Jamen, det vil jeg sige, at det er – men sagt med et smil på læben.

– Det et tredje gruppespil i streg, så det bliver hverdag. Men det bliver aldrig en hverdag når man ifører sig trøjen og går ud og hører enten Champions League-hymnen eller Europea League-hymnen. Det er helt fantastisk.

– Det er en af de største turneringer, vi er i, og vi møder nogle sindssyge hold. Det er også derfor, at vores spillere bliver 100 millioner kroner værd – fordi vi præsterer i Europa, lød det fra Erik Sviatchenko.

Få det fulde overblik over Champions League: Hvem er videre – hvem er ude?

Med andenpladsen i Europa League-gruppen kan FC Midtjylland nu se frem til at møde en af de i alt otte tredjepladser fra Champions League.

Her kan man blandt andet trække klubber som FC Barcelona, Ajax og Juventus.

Lodtrækningen til playoff-kampene i de europæiske turneringer finder sted mandag den 7. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P