International Fodbold

Officielt: Kontroversiel landskamp udsat på ubestemt tid

Bosnien har mandag meldt ud, at testkampen mod Rusland den 19. november er blevet udsat til en endnu ukendt dato.

Det bosniske fodboldforbund har udsat kritiseret testkamp mod Rusland
Det bosniske fodboldforbund har udsat kritiseret testkamp mod Rusland. Foto: nfsbih.ba

Testkampen mellem Bosnien og Rusland den 19. november bliver ikke til noget i første omgang, da man har valgt at udsætte opgøret på ubestemt tid.

Det melder det bosniske fodboldforbund mandag på sin hjemmeside, hvor man oplyser, at det er blevet besluttet at rykke kampen til en endnu ukendt dato.

Landskampen har tidligere mødt kritiske røster fra blandt andet adskillige parter fra det bosniske landshold, hvor spillere som Edin Dzeko og Miralem Pjanic offentligt har truet med, at de ikke ville være en del af den.

Det russiske fodboldlandshold har ikke været i aktion i en betydningsfuld kamp siden den 14. november 2021, hvor man tabte med 1-0 til Kroatien.

UEFA udelukker Rusland fra EM, klubturneringer og slutrundebud – Danmark sikker på VM i 2023

Landsholdet og samtlige russiske hold er nemlig blevet udelukket fra alle FIFA’s og UEFA’s turneringer, efter Rusland den 24. februar indvaderede Ukraine, hvor man fortsat fører krig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P