VM 2022

2 min læsningFCM-boss om Evander: Selvfølgelig er der interesse

FC Midtjyllands brasilianske 10'er er en eftertragtet herre ifølge Svend Graversen, der dog ikke vil kommentere på konkrete rygter.

2 min læsning
Kristoffer Olsson siger, at der ikke er nogle undskyldninger for, at holdet ikke præsterer i Superligaen. FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Jeg kommer ikke til at kommentere på konkrete rygter, eller hvad der står i avisen.

Således lyder det fra FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, der dog løfter sløret for, at Evander er en eftertragtet herre i det store udland.

Senest er Evander kædet sammen med et skifte til MLS-klubben Portland Timbers, der lige nu ligger nummer otte i den bedste amerikanske række.

– Vi har været meget specifikke og konkrete om, at det er den plan, der ligger for Evander. Det kom ikke til at ske i det her vindue, så er det klart, at vi arbejder videre. Han er en sindssyg dygtig spiller og vigtig for vores hold. Så selvfølgelig er der interesse, siger Svend Graversen til TV 2 SPORT forud for kampen mod Lazio.

Evander har spillet i FC Midtjylland siden 2019, hvor han kom til heden fra brasilianske Vasco da Gama. Nu peger Svend Graversen på, at der skal være et match mellem tre parter, før en eventuel handel kan finde sted.

– Det er et spørgsmål, om der er et match mellem den klub, som ønsker Evander, Evander selv og så os. Sådan er det altid. Der er tre parter, der skal blive enige. Vi har ikke lagt skjul på, at han skal videre, for det har han fortjent.

Avis: FCM nærmer sig kæmpesalg

Evander og resten af FC Midtjyllands mandskab skal senere torsdag aften forsøge at stikke en kæp i hjulet på favoritterne fra Lazio, når de to holder tørner sammen klokken 18:45.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer