Premier League

Ballon d’Or 2022: Sådan fordelte stemmerne sig – Ronaldo sat fuldstændig til vægs

Stemmetallet ved dette års udgave af Ballon d'Or er kommet frem, og her fik blandt andre Cristiano Ronaldo ingen stemmer.

Cristiano Ronaldo er tilbage i Manchester United-truppen efter sidste uges drama, hvor han forlod Old Trafford før slutfløjt mod Tottenham.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev til en stor aften for Real Madrids skarpe franskmand, Karim Benzema, da han i mandags kunne lade sig hylde som vinderen af Ballon d’Or 2022.

Benzema var på forhånd favorit til at tage titlen, og det gjorde han da også på sikker vis, hvis man ser på stemmefordelingen ved Ballon d’Or.

Modsat var det en skuffende aften for den femdobbelte Ballon d’Or-vinder, Cristiano Ronaldo, som ellers har domineret Ballon d’Or-uddelingerne sammen med Lionel Messi siden 2008.

Se stemmefordelingen ved Ballon d’Or 2022 efter reklamen

Således endte portugiseren på en – efter egne standarder – skuffende 20. plads ved prisuddelingen.

Nu er stemmefordelingen ved Ballon d’Or 2022 så kommet frem, og her ser det ud til, at Cristiano Ronaldos aften når et nyt skuffende højdepunkt.

Ifølge SPORTBible formåede Cristiano Ronaldo nemlig ikke at tilegne sig en eneste stemme ved prisuddelingen.

Ten Hag bekræfter: Ronaldo nægtede at lade sig indskifte

Cristiano var dog ikke den eneste spiller, der endte aftenen med nul stemmer ud for sit navn.

Ifølge flere medier står det klart, at hele 11 spillere fik nul stemmer, heriblandt England-stjernerne Harry Kane, Trent Alexander-Arnold og Phil Foden.

Se pointfordelingen ved Ballon d’Or 2022 herunder:

  1. Karim Benzema – 549
  2. Sadio Mané – 193
  3. Kevin de Bruyne – 175
  4. Robert Lewandowski – 170
  5. Mohamed Salah – 116
  6. Kylian Mbappé – 85
  7. Thibaut Courtois – 82
  8. Vinicius Junior – 61
  9. Luka Modric – 20
  10. Erling Haaland – 18
  11. Son Heung-Min – 5
  12. Riyad Mahrez – 4
  13. Sébastian Haller – 2
  14. Fabinho – 2
  15. Rafael Leao – 2
  16. Virgil van Dijk -2
  17. Casemiro – 1
  18. Luis Diaz – 1
  19. Dusan Vlahovic – 1
  20. Cristiano Ronaldo – 0
  21. Harry Kane – 0
  22. Tren Alexander-Arnold – 0
  23. Phil Foden – 0
  24. Bernado Silva – 0
  25. Cancelo – 0
  26. Joshua Kimmich – 0
  27. Mike Maignan – 0
  28. Christopher Nkunku – 0
  29. Derwin Nunez – 0
  30. Antonio Rüdiger – 0
Efter straf: Nu svarer Ronaldo

Cristiano Ronaldo har senest været i vælten i sin klub Manchester United, hvor han blandt andet forlod stadion før slutfløjt i kampen mod Tottenham i Premier League.

Som følger deraf er han efter al sandsynlighed ikke med, når Manchester United møder Chelsea lørdag aften klokken 18:30. En kamp du kan se på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P