VM 2022

1 min læsningOfficielt: Aston Villa fyrer Gerrard

Aston Villa fyrer Steven Gerrard i kølvandet på torsdagens nederlag til Fulham. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

1 min læsning
Aston Villa fyrer Steven Gerrard efter efter 3-0-nederlaget til Fulham i Premier League og en særdeles skidt start på sæsonen.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Steven Gerrard er færdig som Aston Villa-manager.

Det bekræfter klubben torsdag aften på sin hjemmeside i kølvandet på Aston Villas 0-3-nederlag til Fulham.

Fyringen kommer ovenpå en skrækkelig sæsonstart for Birmingham-klubben, som i Premier Leagues 11 første kampe kun har vundet to og derfor lige nu flirter med nedrykningsstregen på ligaens 17. plads.

På klubbens hjemmeside kan klubben meddele, at Gerrard fratræder sin stilling som manager med omgående effekt.

– Vi vil gerne takke Steven for hans hårde arbejde og engagement, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, udtaler en talsmand for klubben.

Gerrard endte med at stå på sidelinjen for The Villains i 40 kampe og slutter med et pointgennemsnit på 1,18 point per kamp.

Highlights: Langskudsdrøn og direkte rødt – Fulham fejede Aston Villa af banen

Der er endnu ingen meldinger om, hvem der kommer til at stå på sidelinjen for Aston Villa, når de på søndag har deres næste opgave i Premier League hjemme mod Brentford.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer