Champions League

Tidligere dansk landstræner: Haaland er verdens bedste fodboldspiller

Åge Hareide hylder Erling Haaland og kalder ham for verdens bedste fodboldspiller lige nu.

Erling Haaland storhyldes af Åge Hareide
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Erling Haaland fortsætter med at imponere stort på den europæiske fodboldscene, hvor han sammen med resten af Manchester City-holdet tirsdag aften skal en tur til Parken for at tørne sammen med F.C. København i Champions League.

Nu melder endnu en markant fodboldskikkelse sig i koret af begejstrede iagttagere, da den tidligere danske landstræner Åge Hareide blandt andet kalder ham for ‘verdens bedste fodboldspiller lige nu’.

Det fortæller Åge Hareide, der for tiden er cheftræner i Malmø FF, i et interview med Sydsvenskan.

– Han er verdens bedste fodboldspiller lige nu. Selve præstationen med at lave så mange mål er stor. Erling har en egenskab, som alle hold vil have og leder efter, indleder Hareide og fortsætter:

– Han er overjordisk og umenneskelig. Han bliver kun bedre og bedre. Den her træner (Pep Guardiola, red.) gør kun hold og spillere bedre.

– Jeg har været til middag med Erling og hans far. Erling er en utrolig ydmyg og fin knægt. Han er en ekstrem mand på mange måder, og han er ekstremt godt trænet, slutter den i dag 69-årige Åge Hareide, som var dansk landstræner fra marts 2016 til sommeren 2020, hvor han blev afløst af den nuværende i form af Kasper Hjulmand.

Guardiola: Han er en af de bedste

Champions League-braget mellem F.C. København og Manchester City begynder tirsdag aften klokken 18:45 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P