Dansk Fodbold

Officielt: Bo Henriksen er ny træner i udenlandsk storklub

Så kom udmeldingen ovenpå rygterne - Bo Henriksen har landet et nyt trænerjob i udlandet. Nærmere bestemt skal han stå i spidsen for FC Zürich i Schweiz.

Bo Henriksen er ny cheftræner i FC Zürich
Foto: fcz.ch

Bo Henriksen har fundet nyt job efter fritstillingen i FC Midtjylland.

Fremover skal han være cheftræner i schweiziske FC Zürich, hvor han har skrevet under på en to-årig kontrakt.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Kontrakten mellem Bo Henriksen og FC Zürich løber indtil sommeren 2024, og i den schweiziske klub er man glad for at have tilknyttet den 47-årige dansker, forklarer klubbens præsident, Ancillo Canepa.

– I Bo Henriksen blev det muligt at skrive kontrakt med den ideelle kandidat. Bo har værktøjer, der vil hjælpe vores hold på den korte, mellemlange og lange bane, siger han.

Bo Henriksen fortæller om vild FCM-kultur: Bedste spillere prøvede at skade hinanden

Bo Henriksen selv er naturligvis også glad for igen at kunne stå i front som cheftræner – nu i FC Zürich.

– Jeg er meget glad for at få mulighed for at træne en ambitiøs familieklub som FC Zürich. FC Zürich er en traditionsrig klub, hvor det er muligt for mig at vise min lidenskab og begejstring for fodbolden og hive folk ind, siger han.

Bo Henriksen om fyring: Uenig i beslutning

Bo Henriksen overtager tøjlerne, mens klubben er placeret på en skuffende sidsteplads i den schweiziske Super League. Her er det blot lykkedes holdet at skrabe 4 point til sig i 10 kampe.

Første opgave for Bo Henriksen i sin nye klub er på torsdag, hvor klubben skal på en meget svær opgave ude mod PSV Eindhoven i Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P