VM 2022

2 min læsningChristian Nørgaard er ikke i tvivl: Vi kan godt påtage os favoritrollen

Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard er ikke i tvivl om, at Danmark er favoritter i EM-kvalifikationen.

2 min læsning
Christian Nørgaard, Danmark, EM-kvalifikation Danmark.

Danmark er favoritter til at vinde sin gruppe i EM-kvalifikationen.

Det vil de fleste fodboldkyndige nok mene, efter der søndag blev trukket lod – danskerbriller på eller ej.

Også den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard mener, at Danmark er favoritter til at snuppe førstepladsen i gruppen.

– Det er en gruppe, hvor vi forventer at skulle gå videre. Hvis vi holder det momentum, som vi har kørende lige nu, så er jeg også sikker på, at vi gør det.

– Der skal selvfølgelig udvises stor respekt overfor alle modstandere i gruppen, men der er ingen tvivl om, at vi godt kan påtage os favoritrollen.

– Vi vil komme ind med det samme fokus og den samme forberedelse til alle kampene – også selvom det er San Marino eller Kasakhstan, siger Christian Nørgaard i en video på DBU’s Twitter-profil.

Forud for søndagens lodtrækning var der flere nationer, som man fra et sportsligt perspektiv gerne ville undgå.

– Hvis man kigger på, hvem man ellers kunne have trukket i både pot to og tre med Frankrig og England, der lå dernede. Hold som Norge og Sverige ville måske også være hårde og svære modstandere.

Se gruppen: Danmark i drømmepulje til EM-kval – undgik skrækmodstandere

Alt i alt er det derfor endt ganske fint for det danske landshold, og vejen til næste EM-slutrunde ser ud til at være banet for Kasper Hjulmand og co.

– Jeg synes, det er en god gruppe, hvis vi skal tænke på, at EM 2024 er målet, slutter Christian Nørgaard.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer