VM 2026

VM 2022 i Qatar: Uruguays trup

Uruguay er en succesfuld nation i VM-sammenhæng. Nu skal nationen igen forsøge at skabe et flot resultat, når de deltager ved VM 2022 i Qatar. Se Uruguays VM-trup her.

Uruguay har flere stjerner med, når landet er med ved VM 2022 i Qatar. Se Uruguay VM trup her.
Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar kommer nærmere og nærmere. Allerede den 20. november åbner værtsnationen Qatar ballet mod Ecuador i slutrundens åbningskamp.

Du kan se Uruguays trup til VM 2022 i Qatar herunder

Nedenstående VM-trup er Uruguays officielle til VM-slutrunden – opdateret den 11. november 2022

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

Uruguays trup til VM 2022 i Qatar

Målmænd:

– Fernando Muslera (Galatasaray)
– Sergio Rochet (National)
– Sebastián Sosa (Independiente)

Forsvarsspillere:

– Diego Godín (Vélez Sarsfield)
– José María Giménez (Atlético Madrid)
– Ronald Araújo (FC Barcelona)
– Sebastián Coates (Sporting)
– Martín Cáceres (LA Galaxy)
– Mathías Olivera (Napoli) 
– Matías Viña (AS Roma)
– Guillermo Varela (Flamengo)
– José Luis Rodríguez (National)

Midtbanespillere:

– Manuel Ugarte (Sporting) 
– Federico Valverde (Real Madrid)
– Rodrigo Bentancur (Tottenham)
– Matías Vecino (Lazio)
– Lucas Torreira (Galatasaray)
– Nicolás de la Cruz (River Plate) 
– Giorgian de Arrascaeta (Flamengo)

Angribere:

– Luis Suárez (National) 
– Edinson Cavani (Valencia)
– Darwin Núñez (Liverpool) 
– Maxi Gómez (Trabzonspor)
– Facundo Pellistri (Manchester United)
– Agustín Canobbio (Athletico Paranaense)
– Facundo Torres (Orlando City)

Træner:

– Diego Alonso

De officielle VM-trupper til VM 2022 i Qatar skal senest udtages den 13. november 2022.

Uruguay har dog valgt at udtage sin VM-trup allerede den 11. november, og derfor er den uruguayanske VM-trup ovenfor den officielle udgave – med forbehold for ændringer grundet skader, hvilket kan ske helt frem til VM-slutrundens start.

Uruguays vej til VM 2022 i Qatar

Med en stærk slutspurt, der talte fire sejre i de sidste fem kampe i den Sydamerikanske VM-kvalifikation, klarede Uruguay skårene og kvalificerede sig til VM 2022 i Qatar på en flot tredjeplads efter forhåndsfavoritterne fra Argentina og Brasilien, der indtog kvalifikationens topplaceringer.

Holdet gik gennem kvalifikationen med otte sejre, fire uafgjorte resultater, seks nederlag og en målscorer på 22-22.

Her var det nationens store stjerne, hjemvendte Luis Suarez, der trak overskrifterne for Uruguay med hele otte scoringer i 18 kvalifikationskampe.

Uruguays gruppe ved VM 2022 i Qatar

Ved lodtrækningen til VM 2022 i Qatar, som løb af stablen fredag den 1. april 2022, befandt Uruguay sig i andet seedningslag.

Dermed undgik uruguayanerne med sikkerhed store nationer som Holland, Tyskland og ikke mindst Danmark, som var placeret i samme seedningslag.

Uruguay er kommet i gruppe H. Herunder kan du se Uruguays gruppe ved VM 2022 i Qatar:

Gruppe H

– Portugal
Uruguay
– Ghana
– Sydkorea

Læs mere om Portugal, Sydkorea og Ghanas trupper på disse links.

Uruguays kampe ved VM 2022 i Qatar

De indledende gruppespilskampe til VM i Qatar er allerede fastlagt. Det blev de fredag den 1. april 2022, da der blev trukket lod til VM 2022 i Qatar.

Der er i alt 8 grupper, som er navngivet fra Gruppe A til Gruppe H. Du kan se Uruguays kampe og spilletidspunkter herunder:

24. november: Uruguay – Sydkorea klokken 14:00
24. november: Portugal – Ghana klokken 17:00

28. november: Sydkorea – Ghana klokken 14:00
28. november: Portugal – Uruguay klokken 20:00

2. december: Ghana – Uruguay klokken 16:00
2. december: Sydkorea – Portugal klokken 16:00

VM 2022 – Den ultimative TV-guide til VM i Qatar 2022

Sådan er det gået Uruguay ved tidligere VM-slutrunder

Uruguay er historisk set en ret succesfuld nation i VM-sammenhæng. For at finde deres store triumfer skal vi dog langt tilbage i VM-historien.

Nationen vandt nemlig den første udgave af turneringen nogensinde i 1930. En triumf de sidenhen gentog, da landet igen kunne kalde sig for verdensmestre i 1950.

Sidenhen har det uruguayanske landshold dog ikke formået at komme rigtig tæt på at gentage de historiske mesterstykker. De sidste tre VM-slutrunder er nationen således endt med en fjerdeplads i 2010, en eliminering i 1/16-finalen i 2014 og senest en kvartfinale-eliminering ved VM i 2018.

Uruguays chancer for at vinde VM 2022 i Qatar

Det uruguayanske landshold er traditionelt set ret stærkt. Og med stjerner som Ronald Araújo, Edison Cavani og ikke mindst Luis Suarez har landsholdet et godt fundament for en stærk præstation.

På Fifas seneste verdensrangliste fra den 25. august 2022 indtager nationen 13. pladsen på listen – blot tre pladser lavere end Danmark, som indtager 10. pladsen.

Og bookmakerne spår da også nationen en fin placering ved VM 2022 i Qatar. Der er dog ikke tale om en placering i den absolutte top. Således spår bookmakerne, at Uruguay ender lige uden for top ti ved denne udgave af VM.

De største uruguayanske profiler finder vi i topligaerne Premier League, Serie A og LaLiga.

Det er naturligvis svært at komme udenom Luis Suarez. Selvom han i dag gør sig gældende i den bedste mexicanske liga, vil han uden tvivl være en af holdets helt store profiler til VM.

Derudover er også aldrende Edison Cavani, som netop er skiftet til Valencia, den nye Liverpool-offensiv Darwin Núñez, Real Madrid-midten Federico Valverde og de to LaLiga-stoppere Ronald Araújo og José María Giménez, der til dagligt gør sig i henholdsvis FC Barcelona og Atlético Madrid.

Læs mere om Uruguays modstandere i det indledende gruppespil – Portugal, Sydkorea og Ghana – og nationernes trupper på disse links.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P