Premier League

Så blev det mandag igen: Hvilke rekorder slog Erling Haaland i weekenden? Og hvilke rekorder står for skud?

Endnu engang kan man mandag morgen gøre status over de rekorder Erling Haaland har slået efter en pragtpræstation hos Manchester City.

TOPSHOT - Manchester City's Norwegian striker Erling Haaland (L) celebrates scoring his team's fifth goal and his third during the English Premier League football match between Manchester City and Manchester United at the Etihad Stadium in Manchester, north west England, on October 2, 2022. (Photo by Lindsey Parnaby / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 120 images. An additional 40 images may be used in extra time.No video emulation. Social media in-match use limited to 120 images. An additional 40 images may be used in extra time.No use in betting publications, games or single club/league/player publications. /

Erling Haaland gjorde nok engang det onde ved modstanderne i Premier League, da han søndag scorede hattrick i 6-3-sejren over Manchester United.

Den nytilkomne City-stjerne har blæst modstanderne af banen og har med sine 14 mål scoret dobbelt så mange mål i denne sæson af Premier League som Harry Kane, der er nummer to på topscorerlisten.

Søndagens hattrick var tredje Premier League-hjemmekamp i streg med hattrick fra nordmandens fod. Det er han den første til at gøre nogensinde.

Samtidig smadrede han rekorden for de hurtigste tre hattricks i Premier League. City-stjernen skulle blot bruge otte kampe på det. Den tidligere rekordholder er Michael Owen, der lavede sit tredje hattrick efter 48 kampe i Premier League.

Hurtigst til tre Premier League-hattricks:

  • Erling Haaland, otte kampe
  • Michael Owen, 48 kampe
  • Ruud van Nistelrooy, 59 kampe
  • Fernando Torres, 64 kampe
  • Andy Cole, 65 kampe
  • Luis Suarez, 71 kampe

Men hvad kan nordmanden så sigte mod? Læs med nedenfor for at se nogle af de rekorder Haaland kan slå!

Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

Flest Premier League-hattrick i en sæson

Det er nærliggende at fortsætte i hattrick-genren efter tre på stribe. Her er den norske skarpretter godt på vej mod Alan Shearers rekord fra 1995/96-sæsonen, hvor Shearer lavede fem hattrick for Blackburn.

Haaland er noteret for tre hattricks indtil nu.

Flest scoringer for Manchester City på en sæson

Tommy Johnson er indehaver af en ældgammel rekord. Tilbage i 1928/29-sæsonen lavede englænderen 38 mål på 38 kampe.

Erling Haaland har nettet 17 gange i 11 kampe for Manchester City, og så længe han kan holde sig skadesfri kommer han formentlig til at spille mere end 38 kampe for The Citizens.

Flest Premier League-mål på en sæson

Erling Haaland kunne meget vel slå rekorden for flest Premier League-mål i en sæson.

I formatet med 38 kampe i sæsonen er Mohamed Salah rekordindehaver med 32 scoringer for Liverpool i 2017/18-sæsonen.

Hvis man ovenikøbet regner de tidlige halvfemsere med, er det til gengæld Andy Cole og Alan Shearer, der topper listen. De scorede 34 mål i henholdsvis 1993/94- og 1994/95-sæsonen. Dengang var der 42 kampe i sæsonen.

Haaland har som nævnt tidligere fundet netmaskerne 14 gange i otte Premier League-opgør. Hvis man tager sig den frihed at forestille sig, at nordmanden holder snittet, vil han ved sæsonafslutningen stå noteret for vanvittige 66 mål.

Altså er det overhovedet ikke usandsynligt, at man ved sæsonafslutningen i Premier League kan se tilbage på en sæson, hvor en lang række rekorder er blevet slået.

Kilder: Transfermarkt, Sky Sports og The Sun

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P