VM 2022

2 min læsningTop-seks stadig indenfor rækkevidde: Stærkt utilfredsstillende

Brøndby har ikke fået nogen god start på sæsonen, men alligevel er forhåbningen om en placering i top-seks langt fra uopnåelig på den københavnske vestegn.

2 min læsning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby er igennem første halvdel af Superligaens grundspil.

Dermed har Niels Frederiksens tropper mødt alle øvrige superligamandskaber én gang, og nu venter sidste halvdel af grundspillet.

Søndag blev det til 3-3 hjemme mod bundproppen Lyngby, og dermed er det i sæsonens første 11 kampe blevet til 12 point, og det placerer i skrivende stund Brøndby tredjesidst i Superligaen.

– Det er utilfredsstillende, det er stærkt utilfredsstillende, at vi ikke har fået flere point, end det vi har fået. Der er ikke noget, der gør, at vi ikke kan hente det igen. Det kan vi, men det er klart, vi skal ud at have markant flere point i anden runde af grundspillet, end vi fik i første, lød det efter Lyngby-kampen fra cheftræner Niels Frederiksen til 6’eren.

12 point lyder ikke imponerende, men det er med til at tegne et billede af en supertæt Superliga. Brøndby har således kun to point op til FC Midtjylland på sjettepladsen. Ikke desto mindre slår Niels Frederiksen fast, at sæsonstarten har været utilfredsstillende.

– Hvis vi skal gøre os håb om top-seks, så vi skal til at vinde nogle kampe, og det er selvfølgelig utilfredsstillende, at vi ikke har fået flere point, det er der ingen tvivl om, lyder det fra Niels Frederiksen.

Highlights: Brøndby sendt fra banen med pibekoncert efter dramatisk Lyngby-dyst

I sidste sæson havde Brøndby efter 11 kampe ligeledes 12 point. Her sluttede de efter grundspillets 22 kampe på en tredjeplads.

Sæsonen forinden havde Brøndby 21 point efter sæsonens første 11 kampe. Den sæson endte som bekendt med guldmedaljer til Niels Frederiksen og kompagni.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer