Premier League

Officielt: Wolves fyrer Bruno Lage

Wolverhampton har fyret den 46-årige portugisiske manager Bruno Lage.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev til 51 kampe for Bruno Lage i Wolverhampton Wanderers.

Klubben i udkanten af Birmingham har således valgt at fyre den portugisiske manager.

Dermed bliver 46-årige Lage sæsonens tredje managerfyring i Premier League, efter Scott Parker tidligere blev fyret i Bournemouth og Thomas Tuchel i september blev fyret i Chelsea.

– Jeg har helt ærligt ingen tvivl om Brunos kvaliteter, og jeg er sikker på, at han får succes et andet sted. Ikke desto mindre har holdets form og præstationer igennem de sidste par måneder betydet, at vi ikke havde andet valg end at handle, lyder det fra bestyrelsesformand Jeff Shi.

Bruno Lage blev ansat i Wolves i juli sidste år, hvor han afløste sin succesfulde landsmand, Nuno Espirito Santo, på posten.

Lage kom til Wolves ovenpå en tid i spidsen for hjemlandets Benfica.

I sine 51 kampe blev det til et pointgennemsnit på 1,29 point per kamp for Bruno Lage, der efterlader Wolves tredjesidst i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P