3 min læsningUwe Rösler går i dybden: Her har vi forbedret os siden min ankomst

Uwe Rösler kan finde flere områder, hvor AGF har forbedret sig under hans ledelse, siden han kom til klubben først på sommeren.

3 min læsning

Onsdag blev flere medier inviteret til “status” på Fredensvang i Aarhus.

Her sad en afslappet Uwe Rösler klar til at svare på spørgsmål om AGF, hvor han nu har været cheftræner i lidt mere end tre måneder.

Samtalen blev indledningsvist drejet ind på, hvor han synes, at AGF har forstærket sig, mens han har været i klubben.

Spørgsmålet kom tydeligvis ikke bag på den tyske cheftræner, der nærmest med det samme foldede et stykke A4 papir ud. Her var AGF’s præstationer gennem sæsonen i tal.

Inden vi nåede til spillet på banen, havde Uwe Rösler dog et punkt, som ikke kan aflæses i statistikkerne.

– Vi har sagt, at vi vil forstærke os i alle transfervinduer. Det er ikke kun mit ansvar, men jeg har været en del af processen – ligesom jeg synes en cheftræner bør være – og jeg synes, at Stig (Inge Bjørnebye, red.), ledelsen, rekrutteringsafdelingen og jeg er lykkedes med at forbedre truppen. Det er det første punkt, sådan som jeg ser det.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Og så til A4 papiret:

– Noget andet, som jeg nævnte som en udfordring allerede på mit første pressemøde, da jeg fik jobbet, var, at vi skulle være mere offensive og have bolden mere. Vi ville være mere i kontrol og mere kreative.

– Hvis man kigger på statistikkerne, ville vi gerne være mere i boldbesiddelse, og det synes jeg, at vi har opnået. Vi har i gennemsnit 100 afleveringer mere per kamp – det er mange. Vi har mere end 50 procents boldbesiddelse, hvor den sidste år var på 40 procent og under. Og på tre måneder, der synes jeg, at det er en stor forbedring, siger Uwe Rösler og fortsætter:

– Vi har flere afslutninger. Jeg vil ikke have mere boldbesiddelse og flere pasninger, hvis ikke det resulterer i at vi får flere afslutninger mod mål. Vi spiller på den måde for at skabe chancer. Vi har flere skud end sidste år. Vi har forbedret os på ‘expected goals’. Generelt har vi taget gode skridt i den rigtige retning rent offensivt uden at være fantastiske eller forrygende, og det er jeg glad for. Jeg er virkelig tilfreds.

Uwe Rösler nævner dog også, at det ikke kun er gået frem på alle parametre. Blandt andet i både mængden og hastigheden af kontraangreb er det gået tilbage.

Det forklarer han dog med, at spillere som Albert Grønbæk, Mustapha Bundu og Jón Dagur Thorsteinsson ikke længere er i klubben. Dét kombineret med den nye og mere boldbesiddende spillestil.

Derudover mener AGF-træneren, at der stadig skal arbejdes med holdets selvtillid, der ved et indkasseret mål eller en dårlig periode i kampene kan dale lidt for meget.

Uwe Rösler øjner udfordringer: De tre store klubber er ikke engang i top seks

Alt i alt er det dog en særdeles tilfreds cheftræner, der lige nu bruger landsholdspausen på at arbejde videre med spilles facetter i AGF.

På den anden side af landsholdspausen venter F.C. København i Parken søndag den 2. oktober, inden FC Midtjylland ugen efter gæster Ceres Park.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer