Dansk Fodbold

Kasper Hjulmand: Derfor starter Braithwaite mod Kroatien

Kasper Hjulmand var tæt på at vælge Rasmus Højlund eller Kasper Dolberg fra start mod Kroatien, men han valgte i stedet Martin Braithwaite. Nu afslører han hvorfor.

Martin Braithwaite
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er ikke længe til kickoff i Zagreb, hvor Kroatien og Danmark tørner sammen i Nations League.

Til kampen har Kasper Hjulmand valgt at satse på Martin Braithwaite fra start, selvom han til TV 2 afslører, at han også stærkt overvejede at give Kasper Dolberg eller den blot 19-årige angrebskomet Rasmus Højlund en plads i startelleveren.

Det valgte landstræneren dog ikke, hvilket han i optakten til braget i Kroatien forklarede grunden til:

– Jeg har valgt at starte med spillere, der kan holde til 90 minutter. Hvis vi gerne vil lave nogle greb undervejs i kampen, så bliver vi nødt til at tage nogen ud, fordi de ikke kan gå hele vejen. Der er nogen, der først er på vej tilbage nu, indleder Hjulmand og fortsætter:

– Kasper Dolberg er først på vej tilbage, og så har vi Rasmus Højlund, der kan komme ind med noget power senere. Martin (Braithwaite, red.) kan true i dybden, og vi har brug for noget dybde i vores hold.

– Han er rigtig god til at søge bag modstanderne. Så både ham (Kasper Dolberg, red.) og Rasmus Højlund var i spil til det her, men vi har valgt Martin til at starte.

Mulig dansk landsholdsdebutant: Jeg lærer af denne angrebstjerne

Kampen mellem Kroatien og Danmark begynder klokken 20:45 og kan følges direkte på TV 2 og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P