1 min læsningHighlights: Vendsyssel hentede et enkelt point i SønderjyskE på sen scoring

SønderjyskE var foran 2-0 mod Vendsyssel FF, der dog fik kæmpet sig tilbage sent i opgøret.

1 min læsning
Sønderjyske Fodbold Logo
Foto: SønderjyskE

2-0 er den farligste føring siges det. Mandag aften blev det endnu en gang bekræftet i NordicBet Ligaen.

Her spillede SønderjyskE 2-2 mod Vendsyssel FF hjemme på Sydbank Park.

Det startede bedst for Superliga-nedrykkerne, der allerede kom foran efter fire minutter på en scoring af Emil Frederiksen.

Blot 11 minutter senere fordoblede nyindkøbte Sefer Emini føringen på et gennemspillet angreb. Den stilling holdt til pausen, hvorefter Vendsyssel kom bedre med i kampen i anden halvleg.

Det gav pote i det 47. minut, hvor Lasse Steffensen scorede på sin første berøring i kampen.

Vendsyssel FF pressede til sidst i opgøret på for en udligning, og efter 88 minutter kunne Tobias Anker heade udligningen i kassen, da han kom højest på et hjørnespark.

SønderjyskE trak det længste strå i målrigt topbrag i NordicBet Ligaen

Med aftenens resultat ligger SønderjyskE stadig i toppen af NordicBet Ligaen på en tredjeplads, mens gæsterne fra Vendsyssel FF er nummer seks.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer