1 min læsningRanders-profil efter ubesejret sæsonstart: Vi vil have mere

Lasse Berg Johnsen er yderst tilfreds med sæsonstarten i Randers men understreger samtidig, at holdet vil have mere.

1 min læsning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Randers har endnu ikke tabt en fodboldkamp i denne sæson.

19 point efter de første ni superligakampe er status for østjyderne, der i skrivende stund ligger nummer to.

Det er noget, der glæder Randers’ midtbanedynamo Lasse Berg Johnsen.

– Fem sejre, fire uafgjorte. Det er stærkt, og vi skal køre på. Vi skal ikke lægge os ned og være tilfredse. Vi vil gerne have mere, siger den 23-årige nordmand til klubbens hjemmeside og fortsætter:

–  Jeg synes mentaliteten er stærk i Randers. Vi vil gerne vinde hver kamp, og når vi ikke kan vinde, vil vi i hvert fald have uafgjort. Og selvom det holdt hårdt i det 94. spilleminut ude mod Brøndby, kom vi tilbage. Det er en stærk følelse og mentalitet. Det synes jeg, vi har været rigtig gode til i sæsonens første ni kampe. Og så har vi tilmed spillet ude mod FCK, FC Midtjylland samt Brøndby, og vi er stadig ubesejrede. Det er der ikke mange hold i Danmark, som gør. Så det tager vi med os, fortæller Lasse Berg Johnsen.

Randers møder søndag klokken 14:00 Silkeborg IF hjemme på Cepheus Park.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer