Europæisk Fodbold

Lazio-boss klar til at gå efter nedsabling mod FCM

FC Midtjylland ydmygede Lazio med 5-1 i Europa League torsdag. Efter kampen ser Lazio-træneren indad og er klar til at forlade jobbet.

Maurizio Sarri tager ansvaret for det store nederlag til FC Midtjylland
Foto: REUTERS/Jennifer Lorenzini.

5-1

Sådan lød cifrene, da FC Midtjylland klaskede Lazio i Europa League torsdag aften.

Ydmygelsen gjorde ondt på Lazios cheftræner, Maurizio Sarri, der er klar til at forlade jobbet, hvis pilen peger på ham. Det skriver Gazetta.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Det er svært at forstå årsagerne. Hvis det er min skyld, må jeg træde tilbage. Hvis det er en spillers, må han sælges omgående, sagde Sarri efter kampen til Sky Sports ifølge Gazetta.

Sensationel målfest: FC Midtjylland smadrede Lazio i Europa League

Den 63-årige italiener tager ansvaret for det store nederlag, men vil også kigge nærmere på spillernes skyld i ydmygelsen, fortæller han.

– Ansvaret er mit. Så vil jeg se på spillerne. Jeg vil have en forklaring. Vi har i tre dage sagt, at vi ville komme her ydmyge, men i stedet så jeg en stor grad af formodning om, at vi ville vinde, siger Sarri og uddyber:

– Vi spillede fast i et lavt tempo som et hold, der forsvarer en 4-0 føring.

FC Midtjyllands store sejr betyder, at midtjyderne kravler op på en andenplads i sin Europa League-gruppe, mens Lazio må tage til takke med tredjepladsen. I Serie A er klubben på en syvendeplads.

Næste opgave for Lazio i Europa League er ude mod gruppens sidsteplads Sturm Graz, mens FC Midtjylland hjemme tager imod gruppens førerhold Feyenoord. Begge kampe spilles den 6. oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P