
CL-overblik: Ustoppelige Haaland dominerer endnu en liste
Erling Haaland virker ustoppelig foran mål, hvor han også i Champions League dominerer en liste.

Europas fineste turnering blev i denne uge sparket i gang, da Champions League vendte tilbage til de hungrende fodboldelskere.
Ikke overraskende scorede Erling Haaland to mål for Manchester City, da de smadrede Sevilla på Ramón Sánchez Pizjuán med 4-0.
Dermed er det kun Bournemouth der i denne sæson er lykkedes med at holde den farlige nordmand fra målfadet.
12 mål i syv optrædener har fænomenet fra Norge præsteret i starten af denne sæson, hvor han har lukket munden på kritikerne.
Det er ikke kun i Premier League, at den 22-årige angriber høvler kasser ind. Det samme gør sig gældende i Champions League, hvor Erling Haaland har det bedste scoringssnit i turneringen.
Faktisk bruger den målfarlige nordmand kun 61 minutter i gennemsnit på at score et mål, mens der er langt ned til nummer to på listen.

Top 5-liste med bedste scoringsgennemsnit i Champions League:
- Erling Haaland – 61 minutter.
- Mario Gomez – 102 minutter.
- Robert Lewandowski – 103 minutter.
- Ruud van Nistelrooij – 109 minutter.
- Cristiano Ronaldo – 114 minutter.
Kilde: OptaJoe