1 min læsningFCN-boss: Derfor er Faghir ikke med

Wahid Faghir er ikke en del af FC Nordsjællands trup mod AGF mandag. Cheftræner Flemming Pedersen fortæller hvorfor.

1 min læsning
Wahid Faghir ikke med? Nordsjælland

FC Nordsjælland var sent ude, men ikke desto mindre sikrede de sig Wahid Faghir på en lejeaftale i transfervinduets døende minutter.

Den 19-årige angriber ankom fra Stuttgart, og derfor undrede det mange, hvorfor han ikke var en del af cheftræner Flemming Pedersens trup til udebaneopgøret mod AGF.

– Det kunne han også godt have været, og så havde han fået et sent indhop, men vi vurderede, at det på lang sigt er bedre, han får en hel træningsdag i Farum, fortæller Flemming Pedersen til TV3 Sport og understreger, at Faghir med al sandsynlighed deltager i næste spillerunde mod FC Midtjylland.

– Så burde han være endnu mere fysisk klar til kampen i næste uge.

Faghir er ikke helt ukendt i Superliga-regi. Teenageren brillerede nemlig for Vejle Boldklub for to og tre sæsoner siden med otte scoringer i 33 kampe, der altså sikrede ham skiftet til Stuttgart.

– Det er en rigtig stor signing, fordi vi kender allesammen Faghir og han har allerede bevist sit værd i Superligaen på trods af hans unge alder. Og så passer han godt ind i vores spillestil, siger FCN-cheftræneren.

Startopstillinger: To potentielle AGF-debutanter bænket – FCN med en enkelt ændring

Kampen mellem AGF og FC Nordsjælland starter klokken 19:00, og den kan ses på TV3 Sport.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer