Premier League

Highlights: Billing-perle bidrog til vildt Bournemouth- comeback mod Nottingham Forest

Lørdag eftermiddag var der oprykkerbrag i Premier League mellem Nottingham Forest og Bournemouth, hvor danske Philip Billing indtog en af hovedrollerne i et flot comeback.

nottingham Forest Bournemouth highlights Philip Billing mål mod

Bournemouth har fået en hård start som oprykker til Premier League med blot fire point efter de første seks runder. Det samme har Nottingham Forest, og lørdag eftermiddag mødtes de to på City Ground, hvor et drømmehug fra danske Philip Billing var med til at vende kampen til en 2-3 sejr til Bournemouth.

En af Nottingham Forests mange sommertilgange Cheikhou Kouyate åbnede scoringstavlen, og kort før pausen fordoblede Brennan Johnson føringen til 2-0.

I anden halvleg blev danske Phillip Billings brag af en scoring startskuddet til Bournemouths genrejsning, da danskeren leverede en kandidat til årets scoring langt ude fra feltet. Få minutter senere udlignede holdkammeraten Dominic Solanke til 2-2. Jaidon Anthony fuldendte Bournemouths comeback med en sen scoring til 2-3.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P