1 min læsningFrendrup på tavlen for Genoa i pointdeling med Parma

Morten Frendrup scorede kampens første mål, da Genoa og Parma spillede et målrigt remis.

1 min læsning
Morten Frendrup Genoa scoring Parma

Genoa med Morten Frendrup i truppen forsøger at spille sig tilbage op i Serie A.

Lørdag tog midtbanespilleren og holdkammeraterne imod Parma, hvor danskerens scoring åbnede et målrigt 3-3 opgør.

Efter 16 minutter kom den tidligere Brøndby-profil altså på tavlen med sin første liga-scoring for Genoa, men få minutter senere udlignede Roberto Inglese. Herefter bragte Valentin Mihaila Parma på sejrskurs, inden Silvan Hefti bragte balance i regnskabet kort før pausen.

Genoa åbnede anden halvleg som den første med en scoring, da Massimo Coda eksekverede sikkert på straffespark til 3-2. Genoa-føringen holdt indtil kampens døende minutter, hvor indskiftede Nahuel Estevez sikrede Parma det ene point.

Genoa beholder dermed deres femteplads i tabellen med otte point, mens Parma indtager plads nummer ti i Serie B.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer