
Officielt: Makienok atter Superliga-spiller igen
AC Horsens har netop bekræftet, at man har hentet Simon Makienok.

Foto: AC Horsens' hjemmeside
AC Horsens er blevet et velkendt navn rigere.
Onsdag aften bekræfter oprykkerne, at man har sikret sig Simon Makienok på en etårig kontrakt.
Den 31-årige targetman, der har en fortid i Brøndby, har tilbragt de seneste syv sæsoner i udenlandsk fodbold.
Her er det blevet til spilletid i Serie A, Championship, Eredivisie og senest i 2. Bundesligaen for St. Pauli, hvor det blev til seks scoringer i 45 optrædener.