1 min læsningFCM-kaptajn om kontroversiel kendelse: Selvfølgelig er der straffespark

Erik Sviatchenko tilkæmpede sig et kontroversielt straffespark under sjeren over Brøndby. Men ifølge kaptajnen, er der ikke tvivl om, at kendelsen var korrekt.

1 min læsning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dommer Mikkel Redder var i fokus under mandagens Superliga-opgør.

Efter 14 minutters spil pegede Redder på pletten, da Andreas Maxsø placerede armen i ansigtet på Erik Sviatchenko i en luftduel.

Tilfældigt eller ej var straffesparket en kendsgerning, og midtjyderne kunne bringe sig på 1-0. Efter kampen gav kaptajnen for Ulvene sit syn på dommen, som han var helt enig i.

– Det er jo fodbold. Jeg kommer op i en duel, og jeg kommer op i en duel. Det kan godt være, han vinder bolden, men vi skal passe på hinanden, og der får jeg bare en hånd i hovedet, siger Sviatchenko til TV3+ og fortsætter:

– Det er lige meget, om det er albue eller hånd. (…) Selvfølgelig er der straffespark, hvis man bliver smadret i hovedet. Du kan se hele interviewet i videoen i toppen af artiklen.

Andreas Maxsø havde et andet syn på kendelsen, som du blandt andet kan læse mere om her.

Highlights: Capellas får drømmestart og vinder sikkert i Brøndby

FC Midtjylland spiller sig med sejren op på Superligaens syvendeplads og får mulighed for at bygge videre på sejren, når de på søndag tager i mod AaB på MCH Arena.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer