Champions League

Spændt Thorup efter lodtrækning: Vi er ikke med bare for at få en oplevelse

Jess Thorup understreger, at F.C. København ikke er med i Champions League for oplevelsens skyld, men at målet er at konkurrere med de bedste.

Foto: Francisco Seco/AP/Ritzau Scanpix

F.C. København og Jess Thorup trak lutter stærke modstandere op af bowlen, da der blev trukket lod til Champions League.

Manchester City, Sevilla og Dortmund står på programmet for løverne, der kan glæde sig over et gensyn med Thomas Delaney fra Sevilla.

Selvom det er en række svære modstandere, som F.C. København skal møde, skræmmer det ikke cheftræner Jess Thorup.

– Det bliver selvfølglig en kæmpe udfordring for os, men vi er ikke med bare for at få en oplevelse. Vi er med for at konkurrere og skabe store præstationer og oplevelser for vores fans, ikke mindst i Parken, siger Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

Alligevel er løvernes cheftræner bevidst omkring favoritværdigheden i de tre opgør, hvor F.C. København skal bide skeer med fodboldeliten.

– Vi er helt bevidste om, at det bliver meget vanskeligt, men vi vil spille med de bedste, og det får vi nu muligheden for. Så må vi se, hvad vi kan drive det til.

Manchester City kommer til Parken: Se FCK’s Champions League-gruppe

Det er femte gang hovedstadsklubben deltager i Champions League. Senest i 2016/17-sæsonen, hvor klubben blev nummer tre efter Leicester og FC Porto.

F.C. København tager hul på Champions League-kampagnen den 6. eller 7. september.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P