Europæisk Fodbold

Var det en fejl? Brøndby-emne præsenteret i Norge

Brøndby IF er blevet meldt interesserede i Thomas Lehne Olsen, men den norske angriber blev onsdag præsenteret i norske Lillestrøm SK - efter alt at dømme ved en fejl.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

For tidlig på aftrækkeren, en fejl eller et forsøg på at være sjov?

Uanset årsagen, så blev norske Thomas Lehne Olsen onsdag præsenteret i norske Lillestrøm SK, efter han er blevet rygtet til Brøndby IF.

Her kom klubben til at sende en mail ud til sine fans, der går under navnet Fuglafamilien, hvor emnefeltet hedder “Thomas Lehne Olsen klar for LSK (Lillestrøm SK, red.)”. Det skriver en af klubbens fans på Twitter, hvor han også har delt et billede af mailen.

Det pudsige er dog, at selve mailen ikke indeholder så meget som ét eneste ord om en transfer. Den handlede i stedet om noget så banalt som kampbilletter.

– Sikken ønsketænkning i emnefeltet på den seneste Fuglafamilien-mail. Desværre var det nogle dagdrømmere, som kom til at trykke på nogle knapper. Alle, som modtog nyhedsbrevet blev nok lidt skuffede over, at det trods alt bare handler om billetter til derbyet mod Vålerenga plus noget andet, skriver Lillestrøm SK på klubbens Twitter-profil.

Medie: Brøndby interesseret i Premier League-dansker – men svaret er nej

Brøndby-emnets fremtid er dermed ikke afklaret endnu – hvert fald ikke officielt.

Det er dog usikkert, om den norske klub kom til at afsløre handlen lidt for tidligt, eller om der slet ikke er hold i mailens emnefelt.

Lillestrøm afviser i hvert fald ikke, at man skulle være i færd med at hente Thomas Lehne Olsen til klubben.

Den 31-årige angriber er lige nu på kontrakt i Shabab Al Ahli. I forrige sæson nettede han 26 gange i 28 kampe for Lillestrøm.

Udover Brøndby IF og Lillestrøm SK, er også belgiske Standard Liege med i puljen af klubber, der lurer på den målfarlige nordmand.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P