3F Superligaen

OB-stjerne kan få sæsondebut mod Brøndby: Jeg er sulten!

En af OB's allerstørste stjerner kan søndag aften gøre comeback for fynboerne, når de gæster Brøndby Stadion og skal jagte sæsonens første sejr.

Jebali
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I OB har man fortsat til gode at se Issam Jebali i aktion i denne sæson, da en skade har holdt offensivsstjernen ude af de første fire kampe.

Søndag kan det dog blive til et comeback, når OB gæster Brøndby Stadion i den sene søndagskamp. Noget, hovedpersonen selv håber og ser frem imod. Det fortæller Jebali til klubbens hjemmeside.

– Det føles fantastisk at være tilbage. Jeg føler, at det er den rigtige timing at komme tilbage på, indleder den tunesiske landsholdsspiller og fortsætter:

– Nu er jeg tilbage med masser af energi, og jeg er sulten efter at spille igen. Jeg vil virkelig gerne hjælpe til og være med til at løfte mine holdkammerater, siger han og tilføjer om OB’s sæsonstart, hvor man blot har hentet et enkelt point i sæsonindledningen:

– Vi har haft en svær start. Vi er nødt til at huske på, at vi har haft fem-seks spillere ude med skader, som har haft en stor betydning, men stærke hold vil altid komme tilbage fra en dårlig start. Jeg tror, det er muligt at vinde på udebane mod Brøndby IF. Vi har haft en god uge, og det vil kunne kickstarte sæsonen for os med en sejr.

OB-direktør: Her kigger vi efter forstærkning

Udover at hjælpe OB til succes på grønsværen, jagter Issam Jebali også en plads i Tunesiens VM-trup, hvor han med en udtagelse kan se frem til at kampe mod Danmark, Frankrig og Australien i november og december.

I første omgang gælder det dog Brøndby IF i et superligaopgør, der har kickoff søndag aften klokken 18:00 og som kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P