2 min læsningDaramy kan gøre comeback i derby: Se FCK-truppen

Mohamed Daramy er med i truppen for F.C. København, når de søndag tager imod Brøndby IF i Parken, hvor også et comeback til Carlos Zeca lurer.

2 min læsning
Mohamed Daramy, FCK, F.C. København, FCK-BIF, FCK-Brøndby, FCKs trup mod Brøndby.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der ligger et par særdeles profilerede comebacks og lurer til søndagens derby.

Således er Mohamed Daramy blevet udtaget til truppen, efter han tidligere på ugen vendte hjem til F.C. København på et lejeophold for resten af sæsonen.

Dermed kan han formentlig se frem til at gøre comeback efter et år i Ajax.

Daramy er dog ikke den eneste FCK’er, der kigger mod et comeback.

Også Carlos Zeca er at finde i truppen, ligesom han var det mod Viborg FF i forrige runde. Her blev han dog ikke bragt i spil, men som tiden går, må et comeback til FCK-anføreren nærme sig med hastige skridt.

Carlos Zeca har ikke været i aktion siden begyndelsen af oktober 2021, hvor han pådrog sig en skade, der har holdt ham ude lige siden.

Derudover er Akinkunmi Amoo med i truppen for første gang denne sæson efter sin skadesperiode.

Brøndby og F.C. København er enige: Fans skal tænke sig om

De tilbagevendende spilleres udtagelser betyder, at Paul Mukairu og Marko Stamenic er blevet siet fra.

Kamil Grabara er fortsat ude med sin skade efter det voldsomme sammenstød i kampen mod AaB, ligesom Orri Óskarsson også er ude med en skade, som han pådrog sig i forbindelse med en U19-kamp i Berlin forrige søndag.

Niels Frederiksen inden derby: Sådan skal vi håndtere Daramy

FCK-truppen til derbyet mod Brøndby IF:

  • 2 Kevin Diks
  • 3 Denis Vavro
  • 5 David Khocholava
  • 7 Viktor Claesson
  • 8 Ísak Jóhannesson
  • 10 Carlos Zeca
  • 11 Khouma Babacar
  • 12 Lukas Lerager
  • 15 Mohamed Daramy
  • 16 Pep Biel
  • 19 Elias Jelert
  • 20 Nicolai Boilesen
  • 21 Kalle Johnsson
  • 22 Peter Ankersen
  • 23 Akinkunmi Amoo
  • 24 William Bøving
  • 29 Mamoudou Karamoko
  • 30 Hákon Arnar Haraldsson
  • 33 Rasmus Falk
  • 34 Victor Kristiansen
  • 41 Andreas Dithmer

Søndagens derby mellem de to ærkerivaler er nummer 100 af sin slags.

Her har FCK vundet de 48, mens Brøndby IF har sejret 28 gange. De resterende 23 er endt uafgjort.

Kampen bliver fløjtet i gang i Parken klokken 16.00.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer