1 min læsningHighlights: AGF forværrede OB-krise med sen scoring

OB bød AGF op til dans i søndagens sidste Superliga-opgør, hvor AGF sent i kampen trak det længste strå.

1 min læsning
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

OB tog søndag aften imod AGF, hvor begge klubber ikke har fået den bedste start på Superligaen. Her trak AGF det længste strå på en sen scoring af Patrick Mortensen fra ellevemeterpletten. 1-2 endte kampen på Fyn.

OB har i ugens løb indkøbt målmanden Martin Hansen fra tysk fodbold. Han blev kastet direkte i startformationen, hvor han efter ni minutter måtte se Patrick Mortensen passere ham.

Hjemmeholdets Robin Dahl Østrøm ville det dog anderledes og kunne udligne efter 38 minutter.

I anden halvleg var gæsterne fra Aarhus bedst og havde flere store optræk til chancer.

Dog skulle der spilles 87 minutter af kampen, før AGF fik den forløsende scoring. Hjemmeholdets Kasper Larsen fik lavet et klodset straffespark, som Patrick Mortensen med største selvfølgelighed udnyttede.

Flere mål blev det ikke til, og AGF kan dermed glæde sig over tre point.

Med dagens resultat ligger OB fortsat sidst i Superligaen, mens AGF kravler op på en tredjeplads.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer