Premier League

Highlights: Kongekasse sendte Newcastle på sejrskurs

Newcastle slog hjemme på St. James' Park oprykkerne fra Nottingham Forest med 2-0 blandt andet på et drømmehug af Fabian Schär.

Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Newcastle kunne glæde sig over tre point i Premier League-premieren, da den nordengelske klub slog oprykkerne fra Nottingham Forest med 2-0.

Med 23 målforsøg var det i store dele af kampen spil til et mål, da Newcastle fuldstændig satte sig på opgøret fra start af.

Der skulle dog spilles 58 minutter, før hjemmeholdet fik hold på bylden med en regulær drømmekasse. Newcastle tog et kort hjørnespark, hvor bolden blev afværget og havnede for fødderne af Fabian Schär.

Her skulle schweizeren ikke bruge meget betænkningstid, før han prøvede lykken på kanten af feltet. En resolut afslutning af forsvarsspilleren, der kunne se sit skud sejle op i det korte målhjørne.

Herefter sad Newcastle igen på spillet, og efter 78 minutter lukkede Callum Wilson opgøret, da han scorede til slutresultatet 2-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P