Premier League

Thomas Frank med sæsonens PL-spådom: Disse klubber ender i top 4

Thomas Frank giver sit bud på hvilke fire Premier League-klubber, der ender øverst i den kommende sæson.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentfords danske træner, Thomas Frank, ser frem mod den kommende Premier League-sæson, der allerede starter fredag den 5. august, hvor Crystal Palace tager mod Arsenal.

I et interview med Viaplay løfter Thomas Frank sløret for hvilke fire klubber, der sætter sig på de øverste Premier League-placeringer.

Som de fleste andre har han Manchester City og Liverpool som favoritter til titlen, mens der er hårdere konkurrence om de næste placeringer.

Thomas Frank har en stor fidus til Tottenham, som han forudser, ender på tredjepladsen. Fjerdepladsen er han meget i tvivl om.

– Så burde det være Chelsea med deres spillermateriale osv., men jeg tror, det bliver Arsenal, siger Thomas Frank om den sidste klub i top 4.

Derudover forholder Thomas Frank sig til Brentfords egen placering til sidst i videoen, hvor danskeren svarer lidt kækt.

Journalist: Brentford øger buddet på dansk landsholdsdarling

– Så højt som muligt, svarer Thomas Frank med et smil på læben.

Brentford og Thomas Frank indleder deres Premier League-sæson ude mod Leicester søndag den 7. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P