1 min læsningDivkovic matchvinder da Brøndby slog Basel

Brøndby IF vandt knebent 1-0 over FC Basel i den næstsidste kvalifikationsrunde til Conference League. I næste uge spilles returopgøret i Schweiz.

1 min læsning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF tog torsdag aften imod FC Basel fra Schweiz i næstsidste kvalifikationsrunde til Conference League. Her vandt Brøndby IF 1-0 på en scoring af Marko Divkovic.

Allerede efter et minut tilfaldt første halvlegs største chance Simon Hedlund, da han rundede udeholdets målmand og sendte bolden i sidenettet.

I slutningen af halvlegen fik FC Basel tilspillet sig en friløber, men Mads Hermansen i Brøndby-buret kunne med lethed afmontere skuddet fra Dan Ndoye.

Efter pausen var kampbilledet det samme med Brøndby IF som det dominerende mandskab. De gule fra vestegnen pressede nok en gang på for en scoring.

Efter 57 minutter havde Anis Slimane en glimrende mulighed, da han afsluttede lige på keeperen i straffesparksfeltet.

Herefter fik FC Basel mere kontrol og overtag i spillet. Dog kunne gæsterne fra Schweiz heller ikke tilspille sig de helt store målchancer.

Efter 75 minutter opsnappede Simon Hedlund en løs bold og kunne igangsætte en kontra. Bolden endte for fødderne af Marko Divkovic, som placerede bolden mellem benene FC Basel-keeperen.

Medie: Købet af ny angriber trækker ud i Brøndby

Efterfølgende jagtede FC Basel en udlignende scoring, men Brøndby IF holdt dem fra fadet og kan dermed glæde sig over et godt udgangspunkt forud for returopgøret i næste uge.

Timeline

Notifications

Notifikationer