1 min læsningBraithwaite stiller afskedskrav – kan koste Barca dyrt

FC Barcelona slipper ikke af med Martin Braithwaite billigt, hvis de står til danskeren.

1 min læsning
Martin Braithwaite FC Barcelona kontrakt årsløn
Martin Braithwaite under Danmarks træning på Stade de France i Paris torsdag den 2. juni 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Martin Braithwaite er med al sandsynlighed færdig i FC Barcelona.

Catalanerne har de seneste uger forsøgt at nå til enighed med danskeren om at rive kontrakten over, men forhandlingerne er ikke gået efter storklubbens bog.

Landsholdsangriberen har først kontraktudløb i 2024, og det forsøger Braithwaite nu angiveligt at udnytte. Det skriver det spanske medie Sport.

Såfremt kontrakten skal ophæves forlanger 31-årige Martin Braithwaite nu, at han bliver kompenseret med fuld løn for resten af kontraktperioden, altså to års løn.

Braithwaite har tydeliggjort, han ønsker at blive i Barcelona, men træneren Xavi har ikke danskeren med i fremtidsperspektiverne.

I FC Barcelona har Braithwaite nået at spille 57 kampe, hvor det er blevet til ti scoringer og fem assists.

Timeline

Notifications

Notifikationer