1 min læsningViborg-målscorer: Den vildeste kamp jeg har været en del af

Christian Sørensen spillede en god kamp sammen med resten af Viborg-holdet, der vandt 4-2 mod FCK, og efter kampen afslørede backspilleren, at det var den vildeste kamp, han havde spillet.

1 min læsning
Viborg vandt 4-2 moc FCK
Foto: Ritzau Scanpix

Der var klasseforskel i store perioder af kampen søndag eftermiddag i Viborg, og det var hjemmeholdets grønblusede spillere, der var de overlegne i kampen mod mestrene fra F.C. København.

Holdet overvandt en dårlig start, scorede fire mål mod FCK’s to og leverede i alle 90 minutter en af de mest underholdende superligakampe i længere tid.

– Sikke en perfekt indsats vi leverer. På mange parametre er vi bedre end FCK i dag, og det er jo sindssygt, sagde Christian Sørensen, der også afslørede, at han skal være far til januar, i et interview med 6’eren.

– Det var sindssygt. Jeg tror, det er den vildeste kamp, jeg har været en del af. Jeg synes, vi spillede godt, og vi står godt på banen. Det er klart, at FCK har bolden meget, men vi er farlige på omstillinger, og vi byder dem jo op til dans og driller dem lidt i mellemrummet, og det er fedt at gøre det mod FCK, der er et af Danmarks bedste hold i mellemrummene, konkluderede Viborgs populære spiller, der også er populære hos en række andre klubber.

Christian Sørensen har tidligere været rygtet til blandt andet AGF og flere udenlandske klubber.

Med sejren på 4-2 har Viborg nu seks point i Superligaen efter tre kampe.

Timeline

Notifications

Notifikationer