1 min læsningUhre nettede to gange i storsejr

Mikael Uhre kunne notere sig for tå scoringer, da han sammen med resten af Philadelphia Union satte Houston Dynamo på plads i MLS.

1 min læsning
Mikael Uhre, MLS, Philadelphia Union.
Foto: Dan Hamilton/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

Den tidligere Brøndby-angriber- og superligatopscorer Mikael Uhre kunne natten til søndag dansk tid fejre en særdeles overbevisende sejr over Houston Dynamo i MLS.

Den danske angriber var således med fra start, da han sammen med resten af Philadelphia-mandskabet satte gæsterne fra Houston Dynamo noget så eftertrykkeligt på plads.

Hjemmeholdets første mål blev sat ind efter 23 minutter af Daniel Gazdag, inden holdkammeraten Jack McGlynn gjorde det til 2-0 for Philadelphia Union kort før pausen.

I dommerens tillægstid til første halvleg gjorde Mikael Uhre så ondt værre for Houston-mandskabet, da han nåede at gøre det til 3-0 inden pausefløjt.

Efter pausen fortsatte Philadelphia Union og den tidligere Brøndby-angriber i samme stil, og efter ganske få minutter gjorde Mikael Uhre det så til 4-0 efter en dybdebold, som han satte sikkert i mål med et chip.

Mikael Uhres holdkammerater Julian Carranza og Quinn Sullivan gjorde det til henholdsvis 5-0 og 6-0, inden kampen blev fløjtet af med de famøse tenniscifre.

Kent Nielsen inden Brøndby: Dét skal vi undgå

Sejren er den femte i rap for Mikael Uhre og Philadelphia Union, der fortsat indtager førstepladsen i den østlige MLS-konference med 45 point i 23 kampe.

Mikael Uhre står nu noteret for otte mål i 16 kampe for sin amerikanske klub.

Timeline

Notifications

Notifikationer