5 min læsningDe største transfers i historien – vild udvikling

Der er ingen tvivl om, at der er kommet et par cifre mere på beløbene i moderne fodbold i dette årtusinde. Campo.dk giver dig overblikket over de største transfers i historien.

5 min læsning
Neymar har rekorden blandt de største transfers i historien - han blev solgt for 222 mio. €
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Christian Hartmann

Der var en gang, hvor spillerne havde andre kontraktforhold og færre muligheder.

Det var en tid, hvor Jean-Marc Bosman, der senere via sin retssag i 1990 mod RFC Liege ændrede transfersystemet og fodboldspillernes mobilitet og frihed til selv at forhandle kontrakter og skifte klub, end ikke var født.

Dengang, hvor de største transfers i historien lød på beløb, der svarer til en dagsløn for Lionel Messi i Paris Saint-Germain. Den – dagslønnen for Messi – er i øvrigt 827.000 danske kroner! 😳

Campo.dk har kigget i historiebøgerne og spottet flere af de største transfers i historien henover en periode på mere end 60 år samt kigget på udviklingen af transfersummerne blandt fodboldens store profiler og klubber.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Tilbageblikket begynder i 1960 med et kig på udviklingen af de største transfers i historien. Tilbage i 1960 skiftede Ajax-spilleren Piet van der Kuil til rivalerne fra PSV Eindhoven for 130.000 hollandske gylden svarende til 59.000 € eller godt 450.000 danske kroner. Ajax havde forinden forhindret ham i at skifte til italienske Inter for 350.000 gylden – dengang dominerede klubberne helt og aldeles spillerne og eventuelle spillerhandler.

Med udgangspunkt i Piet van der Kuils skifte til PSV i 1960 og frem til år 2021 er det ikke til at overse den eksplosive udvikling i de største transfers i historien. Man kan faktisk slet ikke se udsving i starten af grafen nedenfor, indtil Diego Maradona og S.S.C Napoli sprænger skalaen i 1985. Her betaler syditalienerne knap 90 millioner for Diego, hvilket var rekord i en del år, men som stadig kun er en 1/18-del af, hvad Neymar blev solgt til PSG for i 2017.

I 1995 var Michael Laudrups skifte til Real Madrid den største transfer det år – men altså stadig mindre end Diego Maradonas 10 år forinden.

Størrelsen på de største transfers, skal vi også huske på, er ikke lig med værdi. Spillerne kan have ned til et halvt eller et enkelt år tilbage af sin kontrakt, og derfor vil en transfersum ikke blive specielt stor, selvom spillernes værdi kan være enorm og større, end den spiller der blev handlet til den største transfersum.

Det er Christian Eriksens handel til Inter i 2020 et eksempel på. Eriksen blev handlet til 200 millioner DKK, men hans værdi var på daværende tidspunkt opgjort til + 650 millioner DKK.

Og selvom vi i grafen kun ser på udviklingen hvert femte år fra 1960, giver det et godt billede af, hvor vild fremgang der har været i fodboldhandlerne. Og der har altid været noget mytisk over de største transfers i historien.

I 1979 var den skotske angriber Andy Gray, der senere hen blev fodboldekspert på Sky Sports, en målfarlig herre i Aston Villa.

Han var lige nøjagtig så giftig i angrebet, at Wolverhampton Wanderers, der kæmpede for at komme tilbage til toppen af engelsk fodbold, smed godt 20 millioner danske kroner. Det var ny rekord i England og den største transfer det år, og Andy Grays skifte står ikke kun registreret som en af de største transfers. Det skete også i en tid, hvor fodbolden i England for alvor udviklede sig. Og senere hen var med til at skabe en voldsom vækst i moderne fodbold.

Op igennem 80’erne steg transfersummerne, og da Premier League blev grundlagt i 1992, kom der for alvor mange penge i fodbolden i England, hvilket også efter hans egen karriere, fik Andy Gray til at reflektere over de mange penge i fodbolden. Og der betales for meget for alt for lidt kvalitet, mener skotten.

– Jeg synes, det er i overkanten. Jeg har aldrig haft noget imod, at de bedste spillere får høje lønninger, fordi de fortjener det, og de giver meget tilbage. Problemet er, at de almindelige spillere tager så meget ud af spillet og ikke giver noget til gengæld, udtalte Andy Gray i starten af dette årtusinde.

Udviklingen i de største transfers i historien er klar og tydelig fra 1960 og frem til i dag. Nedenfor kan du se lister over de handler, der på daværende tidspunkter har sprængt transferrekorden, og top 10 over de største handler i historien.

Disse spillere har tidligere sprængt transferrekorden:

  1. 🇧🇷 Neymar, 2017 -> PSG, pris: € 222 mio.
  2. 🇫🇷 Paul Pogba, 2016 -> Man U, pris: € 105 mio.
  3. 🏴󠁧󠁢󠁷󠁬󠁳󠁿 Gareth Bale, 2013 -> Real Madrid, pris: € 101 mio.
  4. 🇵🇹 C. Ronaldo, 2009 -> Real Madrid, pris: € 94 mio.
  5. 🇫🇷 Z. Zidane, 2001 -> Real Madrid, pris: € 77,5 mio.
  6. 🇵🇹 Luis Figo, 2000 -> Real Madrid, pris: € 60 mio.
  7. 🇦🇷 Hernán Crespo, 2000 -> Lazio, pris: € 56,8 mio.
  8. 🇮🇹 Christian Vieri, 1999 -> Inter, pris € 46,4 mio.
  9. 🇧🇷 Denílson, 1998 -> Real Betis, pris: € 31,5 mio.
  10. 🇧🇷 Ronaldo, 1997, -> Inter, pris:

Real Madrid er ikke bleg for at sætte sig på tronen, kan vi se. Men de har fået solid konkurrence af de pludseligt rige franskmænd fra PSG, når det kommer til at trække overskrifter og “sprænge skalaen”.

Alle de største transfers i historien er inden for de seneste fem år.

De største transfers i historien totalt set:

  1. 🇧🇷 Neymar, 2017 -> PSG, pris: € 222 mio.
  2. 🇫🇷 Kylian Mbappé, 2018 -> PSG, pris: € 180 mio.
  3. 🇫🇷 O. Dembélé, 2017 -> Barcelona, pris: € 140 mio.
  4. 🇧🇷 P. Coutinho, 2017 -> Barcelona, pris: € 135 mio.
  5. 🇵🇹 João Félix, 2019 -> Atl. Madrid, pris: € 127,2 mio
  6. 🇫🇷 A. Griezmann, 2019 -> Barcelona, pris: € 120 mio.
  7. 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Jack Grealish, 2021 -> M. City, pris: € 117,5 mio.
  8. 🇵🇹 C. Ronaldo, 2018 -> Juventus, pris: € 117 mio.
  9. 🇧🇪 E. Hazard, 2019 -> Real Madrid, pris: € 115 mio.
  10. 🇧🇪 R. Lukaku, 2021 -> Chelsea, pris: € 113 mio.

Artiklen om de største transfers i historien er en del af campo.dks baggrundsartikler. Hent vores app – så går du ikke glip af de bedste fortællinger.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Timeline

Notifications

Notifikationer