Premier League

Thomas Frank om tabet af Eriksen: Et fantastisk ægteskab på 4-5 måneder

Thomas Frank og Brentford måtte vinke farvel til Christian Eriksen, men den danske manager vil hellere fokusere på den fantastiske tid de havde sammen i foråret.

Christian Eriksen Brentford Thomas Frank ægteskab
Soccer Football - Premier League - Brentford v Leeds United - Brentford Community Stadium, London, Britain - May 22, 2022 Brentford's Christian Eriksen applauds the fans after the match REUTERS/David Klein EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.

I vinter gjorde Christian Eriksen comeback i fodboldverdenen.

Brentford, med Thomas Frank i spidsen, stod klar med åbne arme og forventningsfulde smil, da den danske stjerne ledte efter en ny klub, efter Inter måtte opsige kontrakten.

I foråret bragede Eriksen så tilbage på den store scene for danskerkolonien, hvor han hurtigt genfandt sit gamle topniveau – et halvt år efter kollapset i Parken mod Finland.

I et interview med Viaplay fortæller Thomas Frank om foråret med Eriksen i truppen, hvor manageren hellere vil fokusere på de gode stunder, da han bliver spurgt ind til, hvor skuffende afskeden med midtbanekreatøren har været.

– Jeg vil hellere vende det om. Det var en fantastisk tid for alle involverede, for Christian og hans familie og for alle, der arbejder i klubben. Det var et fantastisk ægteskab i 4-5 måneder, og alle fik stor succes.

London-klubben håbede ellers på, at man kunne forlænge med Eriksen, der som bekendt er endt i Manchester United. Det kom dog ikke som den store overraskelse for Thomas Frank, der nu varmer sig ved tanken om at have rådet over Eriksen.

– Vi kendte godt konteksten, og vi vidste, at der var en chance for, at han ikke ville være her længere. Så vi bliver nødt til at huske det. Med al respekt for Brentford, som jeg elsker, så skal vi bare nyde minderne med Christian Eriksen. En verdensklassespiller, der spillede herude, siger Thomas Frank, mens han peger ud på Brentford Community Stadium i baggrunden.

Eriksen kan få officiel debut for United lørdag

Christian Eriksen får med al sandsynlighed sin debut for Manchester United senere lørdag, når de møder Atlético Madrid i en testkamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P