3F Superligaen

HIGHLIGHTS: Kyniske FCM udstillede OB på eget græs

FC Midtjylland, nu med Henrik Jensen i spidsen, ydmygede OB på Nature Energy Park med 1-5.

FC Midtjylland OB Superligaen
Superligakampen mellem OB og FC Midtjylland i Odense fredag den 29. juli 2022.

FC Midtjylland tog afsked med Bo Henriksen, hvorfor assistentræner Henrik Jensen er trådt ind som midlertidig cheftræner.

Fredag aften fik han sin første opgave i spidsen for ulvene, og det lykkedes ham fuldt ud. FC Midtjylland bankede nemlig OB med 1-5 i en sand opvisning.

OB-målet var i fokus fra start. Først slap Hans Christian Bernat heldigt ud af et selvmål, der blev annuleret af VAR. Et kvarter senere tog keeperen så på skovtur langt uden for eget felt. Det udnyttede Anders Dreyer sikkert med scoringen til 0-1.

Mads Frøkjær svarede hurtigt tilbage med en bragende og præcis afslutning i det lange hjørne til 1-1.

Efter pausen blev hele OB’s defensive væg overrasket af en dybdeaflevering fra Sory Kaba op til Gustav Isaksen, der med et træk udenom Bernat sendte FCM i front på ny. Få minutter senere klaskede Dreyer bolden i kassen til 1-3.

Sory Kaba fulgte op med et endnu mere seværdigt langskud til 1-4. Pione Sisto kom ind fra bænken med 35 minutter tilbage, hvorefter den tilbagevendte profil meldte sin ankomst med en flot scoring til 1-5.

OB slap for yderligere ydmygelse, og Henrik Jensen kunne glæde sig over FC Midtjyllands første sejr i sæsonen med slutresultatet 1-5.

OB 0-1 FC Midtjylland (Anders Dreyer, 24′)

OB 1-1 FC Midtjylland (Mads Frøkjær, 32′)

OB 1-2 FC Midtjylland (Gustav Isaksen, 52′)

OB 1-3 FC Midtjylland (Anders Dreyer, 58′)

OB 1-4 FC Midtjylland (Sory Kaba, 61′)

OB 1-5 FC Midtjylland (Pione Sisto, 73′)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P