
Efter ni år – Serie A-profil tager afsked med traditionsklub
Napoli bekræfter søndag, at Dries Mertens ikke fortsætter i traditionsklubben.

Soccer Football – Serie A – Napoli v U.S. Sassuolo – Stadio Diego Armando Maradona, Naples, Italy – April 30, 2022 Napoli’s Dries Mertens celebrates after the match REUTERS/Ciro De Luca
Dries Mertens er færdig i Napoli.
Ni sæsoner har den nu 35-årige angriber tilbragt i traditionsklubben i Serie A, indtil kontrakten udløb ved udgangen af juni.

En mulig kontraktforlængelse skulle have været på tale, men Napoli har altså valgt ikke at forlænge med profilen, der nu tager afsked med klubben.
Det bekræfter Napoli på deres twitter-profil med ordene ‘tak’ og en video af nogle af belgierens højdepunkter for klubben.
Dries Mertens var blot tre optrædener fra at have repræsenteret Napoli i 400 kampe. Siden den tekniske offensiv skiftede dertil i 2013, er det blevet til 148 scoringer og 90 assists.