Dansk Fodbold

Dansker skifter til belgisk traditionsklub

Standard Liège er en af de mest traditionsrige belgiske klubber. Og nu har de også en dansker i truppen.

Jacob Barrett præsenteret i Standard Liege
Foto: standard.be

Jacob Barrett Laursen har i et par døgn været på vej væk fra sin tidligere klub Arminia Bielefeld.

Lørdag er det så endeligt officielt, at han skifter til den belgiske klub Standard Liège. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den tidligere AaB og OB-spiller har indgået en treårig kontrakt, hvor der er mulighed for yderligere et år.

Officielt: Dansker forlader tysk fodbold

Jacob Barrett Laursen, der har sin fodboldopdragelse i AaB, skiftede i en ung alder til Juventus som ungdomsspiller. Han vendte siden hjem til OB i Superligaen, inden han nåede to sæsoner for Bielefeld i Bundesligaen.

Standard Liège er sammen med Anderlecht og Club Brügge blandt de meste traditionsrige klubber. Klubben er den fjerdemest vindende klub med ti belgiske mesterskaber og otte pokaltitler.

Alexander Scholz, der nu spiller i Urawa Red Diamonds, har tidligere spillet tre sæsoner i Standard Liège.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P