Champions League

Bo Henriksen: Vi har gjort det sværere for os selv

Bo Henriksen ærgrer sig over, at FC Midtjylland ikke kunne konvertere et hav af chancer til mere end et mål. Han ser nu sandsynligheden for videre avancement som 50/50.

Bo Henriksen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland tog tirsdag aften hul på jagten om Champions League-gruppespil, da man på hjemmebane måtte nøjes med 1-1 mod AEK Larnaca.

Her var der tale om en kamp, hvor FC Midtjylland vadede i chancer, fik annulleret et mål og til slut følte sig snydt for et straffespark.

At man ikke fik afgjort løjerne forud for returopgøret på tirsdag, ærgrer Bo Henriksen, som nu ser chancerne for videre avancement som 50/50. Det fortæller han til campo.dk:

– Nu bliver det fiftyfifty. Det siger sig selv. Med 7.500 tilskuere på Cypern i 35 til 40 graders varme, så er det fiftyfifty nu.

– Det må vi acceptere, men jeg har stadig stor tiltro til os selv. Jeg synes også, vi viser i dag (tirsdag, red.) på mange parametre, at vi ikke bare kan spille op med dem, men faktisk også udspiller dem, siger Bo Henriksen, der i midtjydernes overtag kunne se sit hold have 16 hjørnespark mod cyprioternes nul.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Samme tendens så man også fra FC Midtjylland i fredagens åbningskamp i Superligaen, hvor man trods et overtag i både spil og chancer ligeledes måtte nøjes med 1-1 mod Randers FC.

Den tendens bekymrer dog ikke cheftræneren af en helt særlig grund.

– Jeg er slet ikke bekymret. Vi skaber et utal af chancer både i fredags og i dag. Havde vi ikke gjort det, så kunne vi tale om bekymring. Lige pludselig får vi prikket dem ind, men det kommer først og fremmest med kynisme. Det skal vi ud på træningsbanen og forbedre nu.

Hvis det lykkes midtjyderne at avancere mod Larnaca, venter Benfica i tredje kvalifikationsrunde til Champions League. En samlet sejr mod cyprioterne vil ligeledes sikre de danske pokalvindere et gruppespil i Europa League.

Kæk FCM-kaptajn: Kunne have scoret hattrick i dag – måske kommer det næste gang

FC Midtjylland spiller allerede igen på fredag klokken 19, når Silkeborg IF gæster MCH Arena i Superligaen.

Her må Bo Henriksen med den største sandsynlighed undvære en af sine største stjerner i form af Evander, der udgik sent i første halvleg mod AEK Larnaca med noget der lignede en baglårsskade.

Du kan se Evander sætte ord på sin skadesituation lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P