2 min læsningBarca bekræfter Xavi-problemer: Er ikke med holdet i USA

Lørdag aften forlød det, at Xavi ikke var fløjet med til USA grundet problemer med visum. Barca bekræfter nu, at cheftræneren ikke var med flyveren.

2 min læsning
Soccer Football - Europa League - Play Off Second Leg - Napoli v FC Barcelona - Stadio Diego Armando Maradona, Naples, Italy - February 24, 2022 FC Barcelona coach Xavi reacts REUTERS/Ciro De Luca

FC Barcelona rejste lørdag eftermiddag til USA for at gennemføre holdets træningslejr. Om aftenen lød det, at catalanerne var rendt ind i udfordringer.

I en dårlig genskabelse af ‘Alene Hjemme’-filmene blev Xavi efterladt i Spanien, da han blev nægtet indrejse til USA.

Ifølge AS skyldtes det, at Xavi tidligere har besøgt Iran, som USA har et yderst anspændt forhold til rent politisk.

Officielt: Barcelona og Bayern enige om Lewandowski-handel

Xavis besøg i Iran skulle have fundet sted, mens han fortsat var aktiv spiller for Qatar-klubben Al Sadd.

Søndag morgen bekræfter Barca på sin hjemmeside, at Xavi ikke er med holdet på træningslejren i USA grundet administrative udfordringer, hvilket efterlader en del til fortolkning.

Braithwaite får klar besked af Barca – vraget til træningslejr

Fra den catalanske lejr lyder det dog, at der skulle komme styr på det i løbet af de næste dage, hvorefter Xavi kan tilslutte sig holdet i USA.

Selvom FC Barcelona har to danskere på lønningslisten er der kun blevet plads til nyindkøbte Andreas Christensen på turen. Martin Braithwaite måtte blive hjemme, da Barca tilsyneladende ikke ser ham som en del af fremtidsplanerne.

Barca spiller deres første kamp i USA tirsdag imod David Beckhams Inter Miami, inden der i næste weekend spilles El Clásico i Las Vegas.

Timeline

Notifications

Notifikationer