1 min læsningOfficielt: Rasmus Nissen Kristensen får ny holdkammerat i Leeds

Svingdørene i Leeds kører rundt for fulde omdrejninger. Nu henter arbejderklubben endnu en ny spiller til klubben.

1 min læsning
Tyler Adams skifter til Leeds United
Foto: leedsunited.com

Jesse Marsch og Leeds har allerede stået bag mange transfers i dette vindue. Nu skal Rasmus Nissen Kristensen igen forholde sig til en ny holdkammerat.

Leeds har netop offentliggjort, at man henter amerikanske Tyler Adams i RB Leipzig. Midtbanespilleren har 19 landskampe for USA, og skal formentlig deltage i vinterens VM-slutrunde.

23-årige Adams har lige netop rundet 100 kampe i Leipzig, der var destinationen, da amerikaneren tog springet til europæisk fodbold. Tidligere har han også tørnet ud for New York Red Bulls.

I begge Red Bull-klubber har han arbejdet sammen med Jesse Marsch, hvorfor det er en velkendt amerikaner, der nu slutter sig til Leeds.

Adams har fået en lang kontrakt på fem år, der løber frem til sommeren 2027. Transferbeløbet er ukendt, lyder det i Leeds pressemeddelse. Transfermarkt mener dog at vide, at handlen løber op i små 20 millioner danske kroner.

Officielt: Dortmund effektuerer købet af Haaland-erstatning

Tyler Adams bliver Leeds Uniteds femte tilgang i dette transfervindue, hvor man allerede har sikret sig Brenden Aaronson og Rasmus Nissen Kristensen fra Red Bull Salzburg, Marc Roca fra Bayern München samt Darko Gyabi i Manchester City, der blev sendt den anden vej, på dagen hvor Kalvin Phillips blev solgt til de engelske mestre.

Timeline

Notifications

Notifikationer