3F Superligaen

AaB siger farvel til midtbanespiller efter ti år i klubben

Efter ti år i AaB, skal 24-årige Magnus Christensen nu finde sig et nyt sted at fortsætte karrieren.

Magnus Christensen, AaB, Superligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB bekræfter torsdag i en pressemeddelelse, at man vinker farvel til Magnus Christensen på den centrale midtbane.

Magnus Christensen kom til den nordjyske klub som U14-spiller, og har dermed tilbragt en stor del af sit 24-årige liv som AaB-spiller. Konkurrencen har dog været for stor på den centrale midtbane, fortæller klubbens sportschef, Inge André Olsen.

– Magnus har både på og uden for banen gjort en ihærdig, god og loyal figur i sin tid i AaB, og 150 officielle kampe for vores klubs bedste mandskab er et imponerende antal i så relativ ung en alder.

– Centralt på vores midtbane er der imidlertid hård konkurrence om pladserne, og derfor synes vi også, at det bedste vil være for Magnus og for AaB, at han prøver sig af et andet sted, og herfra kan vi kun give ham de varmeste anbefalinger, siger Inge André Olsen.

Hovedpersonen selv tilkendegiver, at han kommer til at savne klubben. Han understreger samtidig, at det nu handler om at kigge fremad i jagten på en ny klub.

– Det har altid været fedt at spille på Aalborg Portland Park, og hele atmosfæren på stadion kommer jeg til at savne. Jeg er bevidst om, at det ikke er alle, der synes, at jeg er den mest sexede spiller i AaB’s historie, men jeg har altid været dedikeret og forsøgt at yde mit maksimale for klubben, holdet og fansene, og fansene vil jeg gerne takke for deres fantastiske opbakning både på hjemme- og på udebane, men nu ser jeg frem til en ny udfordring og nye øjne på mig, lyder det fra Magnus Christensen.

AaB’s midtbanedynamo holder alle døre åbne: Om 20 dage står jeg uden arbejde

Magnus Christensen står noteret for 17 kampe i Superligaen i den forgangne sæson, hvor han døjede med en ankelskade mod slutningen af sæsonen.

Opdateres…

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P