1 min læsningOfficielt: Lukaku får sin vilje – nu går turen til Italien

Romelu Lukaku har fået sin vilje i Chelsea. Den belgiske angriber har længe ønsket sig tilbage til Italien og nu lykkedes det.

1 min læsning
Soccer Football - FA Cup - Final - Chelsea v Liverpool - Wembley Stadium, London, Britain - May 14, 2022 Chelsea's Romelu Lukaku with manager Thomas Tuchel after he was substituted Action Images via Reuters/Peter Cziborra

Romelu Lukaku har delt vandene i fodboldverdenen, mens han har tvunget sin vej ud af klub efter klub. Nu ser det ud til, at den belgiske angriber har haft succes med sit tvivlsomme karaktertræk igen.

I denne omgang er det Lukakus engelske klub, der trækker det korteste strå, mens belgierens tidligere klub Inter kan se frem til igen at få den bomstærke angriber i truppen.

Lukaku har klaret lægetjekket, og dermed kan han nu igen kalde sig Inter-spiller. Det meddeler Chelsea på sin hjemmeside.

Den milanesiske klub har sikret sig en lejeaftale på et enkelt år. Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano har det kostet Inter 8 millioner euro eller godt 50 millioner kroner. Desuden beretter den italienske journalist, at der ikke er nogen frikøbsklausul i lejeaftalen.

Derudover lyder det, at Lukaku kan se frem til en væsentlig reduktion i løn fra Chelseas 12 millioner euro til Inters 8 millioner euro.

Timeline

Notifications

Notifikationer