2 min læsningNy AaB’er har spillet sammen med Rasmus Kristensen: Han er vildt hårdtarbejdende

Rasmus Nissen Kristensen er en meget komplet fodboldspiller og et godt menneske, hvis man spørger den nye AaB-back, Kilian Ludewig, der har spillet sammen med danskeren i RB Leipzig.

2 min læsning
Rasmus Nissen Kristensen i aktion for Danmark
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kilian Ludewig er ny mand i AaB-trøjen, hvor han er lejet for den næstkommende sæson fra RB Salzburg i Østrig.

Her har backen spillet sammen med Rasmus “NK” Kristensen, der for ganske kort tid siden blev præsenteret i Premier League-klubben Leeds.

Den 22-årige tysker er da også relativt begejstret, når samtaleemnet falder på den dynamiske danske landsholdsback.

– Han er en virkelig fantastisk gut, meget venlig og en god holdkammerat. Han arbejder hårdt og gør det godt. Han udviklede sig virkelig meget i Salzburg og opnåede skiftet til Premier League, lyder det fra Ludewig til campo.dk.

Ung Premier League-dansker til prøvetræning i OB

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Til spørgsmålet om Rasmus Nissen Kristensen vil få succes i Leeds, er svaret et klart ja fra den tidligere holdkammerat Kilian Ludewig.

– Selvfølgelig, siger den nye AaB’er og uddyber:

– Han er en stærk spiller. Han er både rigtig god defensivt, men han har også mange offensive kvaliteter. Han scorede mange mål i sidste sæson i Salzburg og leverede mange oplæg – og så er han en virkelig god fyr, fortæller Ludewig afsluttende til campo.dk.

Nissen Kristensen om Leeds-skifte: Jeg var aldrig i tvivl

Den nye højreback i Aalborg er at finde i klubben frem til næste sommer. Han har tidligere repræsenteret klubber som FC St. Pauli, Barnsley FC, FC Schalke 04 og Willem II.

Timeline

Notifications

Notifikationer